For en måneds tid siden vinkede jeg farvel til min søn. Vi – min mand og jeg – stod der på perronen og så ham sætte sig til rette i toget. Så kørte det. Til Fyn. Vi var godt nok lidt nervøse i de næste par timer, men da han så ringede og fortalte, at han var ankommet godt til Odense, og havde fundet bussen videre, så blev vi roligere. Vores dreng tog på efterskole på Fyn – nemlig https://baaringefterskole.dk/. Og han havde givet os strenge ordrer på, at vi ikke skulle køre ham derover. Han ville rejse derover selv. Helt alene.
Ja, jeg ved godt, at det er noget pjat, men jeg har det lidt, som om at min dreng har forladt os. Han har forladt reden. Det sikre sted i hans liv. Vores hjem. Og han har vist, at han er selvstændig. Måske lidt for selvstændig. På en mærkelig måde har jeg et håb om, at det er rigtigt – og så samtidigt håber jeg, at det ikke er rigtigt.

Alt er vel

I hvert fald blev jeg meget glad, da han ringede og sagde, at alt er godt. Han sendte mig også et billede af sin nye kammerat. Ham, som han skal dele værelse med i det kommende skoleår. I øvrigt en meget smuk dreng. Smukke og stærke ansigtstræk. Brune øjne og et smil, som ville gøre Colgate misundelig. Han sendte os også billeder fra skolen og området, den ligger i. Der er smukt. Landligt – kan man vist roligt sige. Men billederne fra skolen selv fortæller mig, at der er tjek på tingene. De har moderne faciliteter i køkkenet. De har hyggelige værelser og stuer, hvor eleverne kan være sammen i deres fritid. Og så har de jo alle de der tilbud med forskellige fritidsaktiviteter udenfor skolen. Eleverne kan fx dyrke fitness. De kan få undervisning i at tegne eller at spille forskellige instrumenter. Ja, det ser ud, som om at det er en rigtig god efterskole, som min dreng har valgt at gå på.

Han vil være kok

Han vil være kok, så hans linjefag er naturligvis madlavning og diæter. Han skriver, at han har lært meget om proteiner og kulhydrater. Han skriver også i sine SMS’er til mig, at han er lykkelig. Hans kammerater er gode til at lave mad. Bedre end han er. Men de er søde og hjælpsomme, især når han laver kuk i det med en eller anden svær opgave. Og faktisk, så skriver han også, at det går bedre med dansktimerne.

De boglige fag

Han er ikke glad for de boglige fag, men skal jeg være helt ærlig? Jeg har lagt mærke til, at der ikke længere er så mange stavefejl i de SMS’er, han sender til mig. Og det må have noget at gøre med, at han befinder sig i et miljø, hvor han føler, at han er på lige fod med alle andre. Det må have noget at gøre med, at han har fundet motivation til at koncentrere sig lidt mere om at læse og skrive korrekt. Så ja, jeg er glad for, at han er på efterskole – på Fyn. Også selv om jeg savner ham meget.