Der er vanvittig stor enighed om, at vi skal beskytte miljøet. Vi skal fremme biodiversiteten. Vi skal være mere bevidste om, hvad vi smider ud, og hvad vi genbruger. Det er der ingen, der er uenig i. De to foregående sætninger kunne faktisk blive indskrevet i en eller anden global aftale, som betydningsfulde personer gerne skriver under på. Men hvordan beskytter vi miljøet, og hvordan fremmer vi biodiversiteten – sådan lokalt?

Langt fremme

Jeg ved, at i Danmark er man ret langt fremme med miljøbeskyttelse og oplysning herom. Jeg ved også, at der faktisk ikke findes et eneste areal i landet, som ikke er man-made. Ikke så meget som bare et lille frimærke. Alligevel er der massevis af tale om, hvordan man bringer naturen tilbage til landet! Lidt sjovt. Meget beundringsværdigt. Og ansvarsfuldt mener jeg. I Danmark er skovene blevet plantet og omplantet mange gange. Mange af åerne og bækkene er blevet bragt tilbage til deres oprindelige forløb. Landmænd har lært at lade en del af markerne være, så den ’naturlige’ natur kan forblive. Og her på det seneste har jeg hørt, er det blevet populært, at man ikke slår hele græsplænen, men lader en del af den gro helt vildt. I et forsøg på at få insekter og små fugle eller kryb tilbage. Ja, jeg hørte faktisk om insekthoteller!

Et insekthotel er vistnok et sted, hvor man lader græsset gro, helt som det vil. Man slår det ikke ned. Man fodrer det, måske med savsmuld, eller andet, naturmateriale. Fx grene, man har beskåret fra pæretræet. Og det skulle så blive til steder, hvor insekterne kan lide at komme og bo og gemme sig i.

En Makita hækkeklipper

Lidt pudsigt at tænke på, at almindelige mennesker i Danmark har sådanne ideer og udfører dem. Jeg siger pudsigt, fordi her, hvor jeg bor, er folk slet ikke inde i den tankegang. Her handler det om, at man helst skal have en af de store Makita hækkeklippere, så forhaven kan fremstå nydelig for dem, der bor ved siden af og overfor – og de forbipasserende. Og når jeg tænker på det, så kommer de her globale miljøaftaler lidt i et andet relief. Jeg siger ikke de, er dårlige. Jeg siger bare, at de måske burde være lidt mere konkrete og indeholde handlingsplaner. Her har vi naturområder, der aldrig har været berørt af menneskehånd. Her er massevis af insekter og kryb. At her også er mangel på vand, er muligvis vores skyld. De områder, der er opdyrket af mennesker, bruger meget vand, som i mange tilfælde bliver hentet illegalt.

Forskelligheder

Så ja, kan vi ikke godt blive enige om, at vi bor i forskellige samfund, og at vi har et ansvar for – hver især – at gøre noget, godt for planeten og biodiversiteten – med konkrete handlinger, der hjælper lokalt – og som giver synlige resultater? Fx kunne jeg godt forestille mig, at man kunne sætte mange flere bistader op i parcelhushaverne, der har vildtgroende græsfelter og blomsterbede side om side. Men måske vil det kræve, at fødevarestyrelsen må lempe lidt på reglerne for honningproduktion? Jeg spørger bare. Kan vi ikke gøre meget mere for at beskytte planeten helt konkret?