Min datter er studerende og har travlt med at læse til eksamen. Hun læser filosofi og internationale studier på CBS. Hun er ved at tage sin Masters, så hun har travlt. Der er 3 semestre tilbage, inden hun bliver færdig.
Hun er flittig, og jeg er stolt af hende.

Men hun er blevet en dyr lille dame. Af en eller anden grund har hun udviklet nogle meget dyre vaner. Fx så skal spaghettien ikke spises med tomatsovs. Næh, nej, det skal være trøffelolie, der skal på! Eller et glas hvidvin kan ikke bare være en rimelig billig én, nej, det skal være en mousserende vin. En god Prosecco kan gå an, men hvis hun selv må bestemme, så skal det være en Moët. Selv om jeg giver hende nogle lommepenge hver måned, så slår de ikke til. Det er vist madbudgettet, som vælter hver gang!

Jeg har derfor sagt til hende, at hun må finde tiden og et job ved siden af studierne – eller hun må vente med de dyre vaner, til hun får et fast job.

Det var hun ikke glad for, men kunne godt indse, at luksusforbruget må hun selv betale for. Hendes søskende skal også have lommepenge, og min økonomi tillader ikke, at jeg giver dem alle 3 flere lommepenge.

Hun har derfor fundet sig et job. Hun er ansat til at lave telefonpasning i et servicecenter. Hun siger, at det er stressende, men også at det egentlig er ret sjovt. Hun kan godt lide at tale med mennesker. Det, som hun er gladest for, er dog, at hun kan arbejde på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Hun kan derfor tilpasse sine arbejdstider alt efter, hvordan studieplanen ser ud. Og så tjener hun sine egne penge. Hun har arbejdet som telefonpasser i en måned nu og venter utålmodigt på at få sin første løn ind på sin konto, så hun kan komme på indkøb i specialbutikkerne.