Lad det være indrømmet med det samme: Min families vej ind i musikkens verden kom via ganske utraditionelle kanaler. Og det skete tilbage i 70’erne, da Jakob og jeg legede med elektronik generelt og musikudstyr specifikt. En af de ting, vi var særligt fascinerede af, var mixerpulte. Altså mixere til lyd som den slags, der er vist her: http://www.danguitar.dk/category/mixer-199/ Og den fascination bragte musikken ind i både hans og mit barndomshjem så at sige ad bagdøren. Og det kom der faktisk en masse spændende ud af!

Masser af instrumenter fulgte

Nu er det ikke helt tilfældigt, at jeg linkede til siden om mixere lige før ovre hos firmaet Danguitar, for de har nemlig en ret stor andel i ansvaret for, at først Jakob og jeg og senere vores familier blev ret musikalsk orienterede. Se – det kræver nok lidt af en forklaring, og den får du i kortfattet form:

Da Jakob og jeg efterhånden blev ret fikserede på mere end blot at gengive musik men faktisk ønskede at lære at SPILLE den selv, rendte vi i en udfordring af økonomisk karakter. Heldigvis fandtes der ikke dengang de der hjemmesider med kviklån (der var jo ikke noget internet), så der kunne vi heldigvis ikke komme galt afsted. Vi måtte altså ty til andre metoder, og det resulterede i, at vi – via Jakobs familie i Grenå – rendte på Thomas, der var begyndt så småt at ekselere lidt i musikinstrumenter. Han kunne godt bruge kunder – og vi kunne bruge billige musikinstrumenter. Og så var den alliance sgu skabt!

Jakobs første indkøb var en violin, for af en eller anden grund var han helt besat af tanken om at kunne spille violin. Og det endte han i den grad med at kunne – efter at have øvet både mine og sin mors ører helt af 🙂

Senere fulgte så et hav af instrumenter til både Jakob og jeg. Det var alt fra guitar over mandoliner til trommesæt, celloer og hvad ved jeg. Vi udviklede os begge til de rene multitalenter, og det er klart, at al den entusiasme inddrog resten af familien.

Snart spillede min søster på el-klaver og min bror på trommer. Og Jakobs søster Pernille (han havde en rumpe så stor som en ladeport) endte med at spille basun. Vi dannede endda et lille orkester og turede rundt i Jylland dengang.

Siden fik vi mere og mere forskellige interesser, og til sidst ophørte samarbejdet og samværet helt. Men det var altså en skøn tid, som jeg aldrig vil glemme.

I dag spiller jeg ikke selv nogen musikinstrumenter, men jeg nyder stadig musik og elsker god lyd fra mit HiFi anlæg, der har super gode højtalere som en vigtig bestanddel. Jeg tænker tit over, hvad der blev af Jakob, og om han mon stadig er musikalsk aktiv i et eller andet omfang. Men jeg har ikke talt med ham i 30 år nu, så det kommer jeg nok aldrig til at vide.