0 Comments

Det må være forfærdeligt at bo hernede permanent. Jeg er virkeligt glad for at have besøgt byen. Men at bo her? Det kunne jeg ikke tænke mig. Vi var her i få dage, inden vi tog ud på den lille ø, hvor vi kunne nyde solen og stranden. Men inde i storbyen var der ikke ret meget at nyde: Der var store demonstrationer hver dag. Ikke kun førte de til et trafikkaos af ualmindelige dimensioner. De førte faktisk også til gadekampe mellem politiet og demonstranterne. Der var demonstrationer hver dag. Hver dag var der råb og skrig. Nogle af demonstranterne – givetvis dem, der stod for at få tilladelse til selve demonstrationen, råbte slogans i en megafon, som så blev gentaget af de øvrige.

På den anden side

På den anden side var der så politiet, som også råbte i megafoner. Så vidt vi kunne forstå, skulle demonstrationerne signalere fagbevægelsens utilfredshed med regeringens nye lovforslag om fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det var vist noget med, at arbejdsgivere nu kan få lov til at bede ansatte om at arbejde i 12 – 14 timer i perioder imod så at kompensere de ansatte med færre timers arbejde i andre perioder – dagligt. Regeringen kalder det for fleksibilitet. Demonstranterne kalder det for slaveri, og at hele, lovgivningen sigter på at fratage almindeligt arbejdende mennesker deres rettigheder.

Hvor jeg selv står i den debat, ved jeg faktisk ikke. Som selvstændigt erhvervsdrivende arbejder jeg i perioder i 14 timer dagligt. Andre perioder arbejder jeg måske kun 2. Det kommer helt an på situationen. Jeg kan da godt forstå, at folk ikke vil arbejde i op til 14 timer om dagen. Men det kan jo være nødvendigt. Se bare på fx hospitalspersonale, som sommetider må arbejde i flere døgn uden at kunne slappe af.

Røgmaskiner

Så ja, demonstranterne lavede ballade i gaderne. Politiet forsøgte at få råbt folk op til at sprede sig. Virusset er her jo stadigvæk, og det er ikke en god idé at forsamle sig i store grupper – også selvom det foregår uden for og med maske på. Nogle havde endda opsat sådan nogle røgmaskiner for at skabe stemning. Jeg gad egentlig godt vide, hvor demonstranterne har købt megafonerne, de brugte. Lyden fra dem var ikke nær så god som politiets megafoner.

Men det er nu ikke kun demonstrationer, der er grunden til, at jeg ikke kan drømme om at bo i byen. Heden er en anden. Der var simpelthen så varmt. Vi ville jo gerne se byens seværdigheder, hvilket betød, at vi skulle gå lange afstande. At gå i 44 graders varme og samtidig have stemmen fra en billig megafon i øret er ikke en særlig behagelig oplevelse. Det førte til irritation, surhed og udmattelse. På et tidspunkt var jeg ved at besvime af varme. Heldigvis nåede min mand at gribe mig, inden jeg faldt. Vi satte os på en lille café, hvor ejeren bragte mig vand. Det var også ham, som fortalte os, hvad demonstrationerne handlede om. Han fortalte os også, at nyhedsmedierne har rådet folk til ikke at gå udenfor i de varmeste timer på dagen, fordi heden bevirker, at temperaturerne i byen er meget højere, end meteorologerne siger.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Posts