Jeg har lige brugt en hel eftermiddag i køkkenet. Og hvad sker der så?
Netop som jeg skal til at dække et fint bord, fordi vi får gæster, så går det op for mig, at mit stel ikke er komplet.
I denne situation gør det ikke så meget, vi bliver jo kun fire. Men i en anden situation – fx til jul, så ville det virkeligt være en katastrofe at opdage det i sidste øjeblik.
Lykketrolde til jul
Jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvad der er sket. Siden jeg brugte stellet sidst, mangler sådan ca. halvdelen. Det kan da ikke være tilfældigt. Eller er det? Måske er det lykketroldene, der har været på spil igen. Det sker tit, at jeg ikke kan finde ting, som de bare lige har flyttet lidt på.
Det stel, som jeg vil servere måltiderne på, i dag er et meget gammelt stel. Jeg har arvet det fra min oldemor, og det er mange penge værd. Det er nu ikke, pengene, jeg tænker på, nu hvor jeg kan se, at der mangler fire dybe tallerkener og 3 frokosttallerkener. Det er mere den værdi, stellet har for mig, fordi min oldemor har altid fortalt mig, at det skulle jeg arve efter hende. Det var hendes yndlingsstel, og hun havde en del at vælge imellem. Hun har en god næse for at finde isenkram på tilbud hos https://www.kramogkanel.dk/
Arving
At jeg skulle arve det, er jo et kendetegn om, at hun holdt meget af mig. Det stod også i hendes testamente, at jeg skulle arve det.
Der var heldigvis ingen af mine søskende, som var misundelige. De var sådan set ligeglade. Så da vi skulle dele resten af hendes bo, fik jeg lov til at tage de to andre stel med mig hjem. De er ikke så fine, men de er smukke nok. Og måske også en del kroner mere værd, fordi de tilhører en serie, som er meget sjælden. Produktionen af dem stoppede lige efter krigen.
Men nu, hvor jeg er i panik over ikke at kunne finde dybe tallerkener nok til at servere forretten i (suppe) ved jeg virkeligt ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg vende alle mine planer om og lade, som om at vi bare leger fransk landkøkken? Gøre retten lidt mere rustik og lade, som om at det er et tilfælde, at vi skal have champagne til suppen?
Gastronomisk fejl
Jeg kan godt tale mig fra den fatale gastronomiske fejl. Men jeg kan ikke skjule det overfor vores bedste ven. Han vil naturligvis holde mund, og ikke sladre. Men samtidigt vil han også få et godt grin af mig. Og det vil jeg komme til at høre for de næste 10 gange, hvor vi skal til middag hos ham. Og det er jeg ikke sikker på, at jeg gider. Eller rettere vil. Det er ikke min skyld, at nissen har taget halvdelen af mit fine stel. Jeg må finde den nisse og aftvinge ham en forklaring. Hvor er resten af stellet? Naturligvis finder jeg resterne inde bagerst i skabet, hvor det hører til. Jeg har bare sat tallerkenerne under et andet stel, så jeg ikke kunne se dem.