Jeg sidder her på mit kontor og drømmer. Jeg drømmer om at komme væk. Fra hverdagen. Bare i nogle få dage. Jeg er ved at blive deprimeret over hele tiden at høre om, at der er flere og flere smittede, om, at der er en masse mennesker, der er ved at udvikle forskellige konspirationsteorier og om, at mange er ret uansvarlige. De sender deres børn i skole uden maske på. De nægter selv at bruge maske. Ved de, hvad det gør? Er de ansvarlige? Har de nogen som helst idé om, at de – sikkert uden at ville det – spreder frygt og vrede?

Savner London

Lige nu ville jeg ønske, at jeg kunne træde et lille års tid tilbage i tiden. Og gøre det, jeg gjorde for 10 måneder siden: Finde flybilletter til London på rejsepriser.dk og bruge en lang weekend der. Sådan bare med at shoppe, gå på museum og se en musical en aften. Bare nyde at være der. Mærke atmosfæren af kosmopolitisk liv. Ikke som i andedammen her.

Her, hvor mange er ligeglade med, at vi er nogle, som er bevidste om, at vi kan bære virusset og smitte andre uden at ville det. Her, hvor vi har nok i os selv. Her, hvor vi ikke tænker store tanker – og heller ikke tager hensyn til andre. Her, hvor vi er egoister.

At flyve billigt

Et par billige flybilletter til London lige nu ville være lykken. Men det sker nok ikke. Der er ingen flybilletter til mig lige nu. Jeg må blive her. Finde mig i, at janteloven stadig hersker. Finde mig i, at vi – kollektivt set som samfund – ikke har lært noget endnu.

Sig mig lige en gang: Hvor meget skal der til, før vi kan finde ud af at være venlige og hensynsfulde overfor hinanden? Endnu et par bølger af ukendte virusser og økonomisk nedgang? Er vi virkeligt så forkælede i det her land, at vi ikke kan se, at vi skal passe på hinanden?

Disclaimer