Det er, som det altid er i slutningen af juli. Jeg bliver ramt af en eller anden vemodighed, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på, at sommeren går på hæld om få uger. Og om ganske få dage, så skal børn starte i skolen igen. Med eller uden Covid-19. De skal ind i rutinen, og vi skal tilbage til virkeligheden, der hedder arbejde, pligter og stress. Sådan er det hvert år lige efter sommerferien. Jeg ved godt, at august kan byde på lækre dage med sol og varme og muligheder for at grille ude på terrassen eller at tage til stranden. Men alligevel. Vemodigheden er der.

Jakker

Oftest forsøger jeg at ignorere den, men sommetider, så er jeg bare nødt til at gå ud og forbruge for at holde mit dårlige humør i skak. Og det gjorde jeg så i går. Jeg tog toget ind til storbyen og gik rundt i stormagasiner. Fik prøvet en del tøj, som jeg alligevel ikke købte, så på jakker til kvinder og fandt en flot en, som var på tilbud. 35% nedsat. Det er ikke dårligt. Den passede mig fint, og jeg overvejede at købe den. Bad ekspeditricen om at give mig et par timer til at tænke over det. Jeg ville vende tilbage inden kl. 14, hvis jeg ville købe den.

Tænkte stadig på den

Gik videre ned ad gågaden, mens jeg tænkte på jakken. Det er helt sikkert ikke en jakke, der vil være på mode til efteråret. Jeg kan jo se, at farven ikke passer til de nye kollektioner, som forretningerne har. Men gør det noget? Jeg er jo i forvejen ikke hende, der følger modebladenes diktater, så hvorfor køber jeg ikke den jakke? Jeg ved, at det vil gøre mig glad at føle mig godt tilpas i jakken til efteråret. Så hvad holder mig tilbage?

Ideen om et bedre tilbud

Det skal jeg sige dig: Idéen om, at der måske er et bedre tilbud et andet sted, holder mig tilbage. Og jeg ved godt, at jeg lige skal undersøge, om der er en bedre jakke til mig i en af de andre butikker, jeg sædvanligvis besøger, når jeg er i byen. Og jeg ved også godt, at det vil tage mig et par timer at undersøge det. Så indtil jeg har været hele rækken af dametøjsbutikker igennem køber jeg ikke jakken. Altså alle dem med full figure tøj. Men finder jeg ikke et bedre tilbud, eller en flottere jakke, så går jeg tilbage og køber den, som pigen i forretningen holder tilbage for mig indtil kl. 14. Så simpelt er det. Se! Jeg har fået mine tanker vendt fra den vemodige følelse af, at sommeren er ved at være forbi til at tænke på mode og min holdning til den. Og ja, lidt moderigtig vil jeg gerne være. Men det gør ikke noget, at det bliver sidste års mode, jeg følger. Det er jo ikke alle, der har råd til at købe nyt tøj, hver eneste sæson. Jeg har ikke og har heller ikke brug for det. Havde jeg pengene til det ja, så ville det være en anden sag.