Her i kvarteret har vi mange vilde katte. Det er katte, som er blevet væk fra deres ejere, og som nu føjter rundet på egen hånd. Normalt er det ikke et problem, men forleden eftermiddag, da jeg kørte ind i min garage, så jeg lidt længere nede på vejen en død kat. Den var fuldstændigt omsværmet af hvepse. Det er et forfærdeligt syn.

Hvepsebo i nærheden

Der må være et hvepsebo her i nærheden, tænkte jeg, siden sværmen var så stor. Eller er det, fordi den døde kat var blevet kørt over for nylig, og hvepsene fra hele kvarteret kan lugte det med det samme? De lever jo af ådsler og den slags. Affald. Hvorfor er der ingen, som har ringet til kommunens miljøafdeling og fortalt dem om den døde kat. Skal de ikke komme og fjerne den?

Jeg gik indenfor og ringede op til kommunen. Fortalte dem om den døde kat. Gav dem adressen. De havde allerede fået et opkald om den samme kat og skulle nok komme og fjerne den hurtigst muligt. Vidste jeg, hvem der havde kørt den ned? Nej, det havde jeg jo ikke nogen anelse om. Jeg fortalte min mand om katten. Sagde til ham, at jeg har ringet til kommunen, så de kan komme og fjerne den. ”Nå, det har jeg også gjort for et kvarter siden”, sagde han.

Fjernelse af hvepse

Lagde du mærke til, hvor mange hvepse der var omkring den, spurgte jeg. Han sagde ja, det gjorde han. Han er lige ved at læse artikler om fjernelse og bortskaffelse af hvepsebo, fordi han synes, at tanken om et hvepsebo i baghaven er ubehagelig. Min mand er sådan lidt pylret. Han vil hellere forberede sig på noget, som slet ikke er nødvendigt end at løse problemet, når det er der. Klogt af ham – måske, men altså, en gang imellem, så er det lidt for meget.

Jeg spørger ham, om vi har et hvepsebo i baghaven. Nej, det mener han ikke. Men det er da ikke til skade at vide alt om hvepsebo fjernelse. Det kan jo tænkes, at vi får et, på et eller andet tidspunkt.

Jeg lader samtalen glide af. Han er stædig, og når han har sat sig i hovedet, at han skal vide alt om det, så kan jeg ikke rokke ved ham. Jeg begynder, går ud i haven og sætter mig med en kop kaffe. Solen skinner, og her er varmt. Jeg kan høre nogle børn lege i nabohaven. Pludselig er der et af børnene, som hyler helt hysterisk. Pigen er blevet stukket af en hveps. Det gør ondt på hende. Hendes mor farer ud for at trøste og berolige barnet.

Jeg går ind til min mand. ”Du, vi skulle måske gå en runde her på vejen og bede folk om at se efter, om de har et hvepsebo? Den lille pige ved siden af er lige blevet stukket. Nu ved du, hvad man skal gøre for at fjerne et hvepsebo, så vi kan da hjælpe, hvis der er nogen, der finder et på deres ejendom.” Han svarer, at det synes han, er god idé.