Glostrup pudsning

0 Comments

Jeg hader det, når de får pudset vinduerne i bygningen overfor. Altså jeg hader ikke, at de får pudset vinduerne. Men jeg bryder mig ikke om at se ham vinduespudseren hænge ud over vindueskarmen for at kunne pudse vinduerne udvendigt. Det sker jo i 5. sals højde. Og der er mange vinduer at pudse. Jeg er simpelthen bange for, at han skal falde ned. Det er en kæmpe kontorbygning, og jeg kan se, at de har fundet en god vinduespudser, men alligevel. Jeg bliver altid så nervøs på hans vegne. Grunden er nok, at jeg faktisk så en håndværker dratte ned fra stilladset, da bygningen blev bygget. Han var heldig: Kun en brækket arm og en voldsom hjernerystelse. Men det er jo ikke alle, der falder ned fra den højde, som er så svineheldige.

Professionel vinduespudser

Her i bygningen har vi også professionel vinduespudsning. Det var mig, der blev sat til at finde et firma. For et års tid siden. De bad mig lige om at google ”vinduespolering København” og så lave en aftale med et firma om den opgave. De skal også tilbyde service i Glostrup. Vi har også mange vinduer, som skal holdes rene. Jeg fandt en god, og ikke alt for dyr vinduespudser. Vi lavede en god aftale, om at han kommer hver 3. uge og gør arbejdet. Fint. Alle er tilfredse, og jeg er glad. Jeg ved nemlig altid på forhånd, hvornår han kommer. Det betyder, at jeg kan sørge for, at jeg ikke er i huset, når han starter på vinduerne på de øverste etager. Tanken om, at han kan falde ud, du ved. Heldigvis har vi sådan nogle vinduer, som kan svinges ind og ud, så han ikke behøver at hænge ud over karmen. Og vi har et sikkerhedsnet foran på bygningens ydre vægge, så chancerne for at falde ned er minimale. Men alligevel, så sørger jeg for ikke at være til stede, når vinduespudseren kommer.

Nabobygningen

Men jeg ved jo ikke, hvornår de får vinduespudsere i bygningen overfor. Og det er så situationen lige nu. Jeg kan se, at han pudser vinduerne. Har mest lyst på at finde på et eller andet påtrængende ærinde, som jeg absolut skal have gjort nu, så jeg kan komme væk. Men det går ikke. Her er meget arbejde i dag. Vi har travlt med at få alle rapporterne forberedt til mødet i aften. Jeg spørger min kollega, om jeg skal hente en kop kaffe til os nede i kantinen. Den ligger nede i kælderen. En undskyldning for ikke at komme til at se ud ad vinduet over på vinduespudseren, der arbejder. Han fløjter.
Min kollega vil gerne have en kop kaffe. Jeg rejser mig for at gå ned til kantinen. Med eller uden mælk og sukker? Uden mælk, lidt sukker. Jeg spurter afsted. Væk. Håber, at han er færdig med sit arbejde om 10 minutter, når jeg kommer tilbage til mit skrivebord. Med to kopper kaffe. En med og en uden sukker.
Kommer tilbage med kaffen. Min kollega takker og siger, at jeg bare skal være rolig. Vinduespudseren er færdig med sit arbejde.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Posts