I mit malerfirma kan jeg tydeligt mærke, at det efter finanskrisen er begyndt at gå den rigtige vej igen for detailhandelen, for jeg har gennem det seneste års tid haft en del arbejde med malerarbejde som del af større renoveringer i butikssektoren.

Et par gange har jeg lidt muntert konstateret overfor en butiksejer, at det da nok er begyndt at gå fremad med omsætningen igen, og det har de da også bekræftet. Men da jeg i sidste uge fik endnu et stykke arbejde med at male i en butik, undgik jeg heldigvis at komme med den samme bemærkning. Jeg skulle nemlig udføre malerarbejde i en begravelsesforretning, så det ville da nok have været lidt upassende at tale om øget omsætning i den forbindelse, al den stund, at omsætningen jo styres af antallet af dødsfald i befolkningen.

Nå, på den anden side kan en forøgelse af omsætningen i sådan en forretning jo også skyldes, at forretningen tager markedsandele fra sine konkurrenter, men alligevel er jeg nu glad for, at jeg ikke kom med sådan en bemærkning i den sammenhæng.

I min egen forretning går det faktisk så går, at begge mine malersvende har rigeligt at se til langt frem i tiden, mens jeg selv foretrækker at tage mig af de lidt mindre opgaver, som er hurtigt afsluttet. Derfor var det også mig selv, der stod for malerarbejdet i den pågældende bedemandsforretning, som jeg ved er byens største.

Der er altid nogle udfordringer med den type arbejde, for det skal jo helst udføres på en sådan måde, at butikken kan holde åbent, mens lokalet renoveres. Det ville selvfølgelig være nemmere og dermed hurtigere for mig, hvis butikken bare kunne lukkes for kunder, mens arbejdet står på, men det kan i de fleste tilfælde ikke lade sig gøre, fordi det ville ramme forretningens omsætning alt for hårdt.

Men jeg lærte da lidt om, hvordan en bedemand tager imod sin kunder, idet jeg kunne overvære hans ekspeditioner, mens jeg gik og malede i butikken. Og jeg fik faktisk en stor respekt for den måde, han talte til sine kunder på.

Han var selvfølgelig meget høflig og korrekt i sin måde at behandle kunderne på, men på samme tid var han meget forretningsmæssig og i hvert fald ikke på nogen måde trøstende eller sådan noget overfor de kunder, som jo i de fleste tilfælde er mennesker, der lige har oplevet den sorg at miste en af deres nærtstående.

Jeg lærte også noget om, hvor mange detaljer, der skal aftales mellem bedemanden og kunden i forbindelse med en bisættelse. De gange, jeg selv har været til sådan en, har jeg nok ikke tænkt nærmere over, at den afdødes efterladte har skullet tage stilling til så mange ting i forbindelse med begravelsen.

Først og fremmest skal der vælges en kiste, og der skal også snakkes om blomster på kisten, ligesom en række detaljer om afhentning af den afdøde fra for eksempel sygehusets kapel. Men bedemanden har jo erfaringen, så han skal nok sørge for at få alle detaljer på plads.