Har du nogensinde prøvet at køre på en af de der ATV bikes?
Jeg har ikke! Desværre! Jeg ville gerne prøve det. Det ser nemlig ret sjovt ud. Jeg ser tit folk, som kører på dem her i området, hvor mit sommerhus ligger. Sommerhuset, jeg har, ligger i en landsby oppe i bjerget lige neden for trægrænsen Her er skoven tæt, og når jeg ikke gider storbyen, tager jeg op og nyder naturen og dens stilhed.
Stille engang
Her var meget stille, indtil for nogle få år siden. Men en dag åbnede en virksom mand et firma, som udlejer ATV bikes til turisterne, som kommer om sommeren. Mange blev hurtigt trætte af at bruge tiden ved vores bordtennisborde – og så skulle der jo alternativer til.
Hans virksomhed ligger nede ved stranden i en anden landsby. Den ligger kun 6 km herfra. Det har fået sat gang i den lokale taverna her i min landsby – i al fald i sommerperioden, hvor turisterne forvilder sig herop. De er jo eventyrlystne, og så lejer de en ATV bike.
ATV står for All-terrain vehicle, og ja, det, må man
sige, er en korrekt betegnelse.
Turisterne kommer fra alle mulige steder igennem skoven ind til landsbyen.
Nogle af dem har kørt gennem den lille å, så de ankommer og er sjaskvåde. De
når at tørre, imens de får deres kaffe, inden de kører videre. Andre kommer via
de etablerede gedestier. Man kan se, at de har fået masser af støv undervejs.
De sætter sig også på den lokale og får sig en drink, så halsen ikke længere er
alt for tør.
Inden turisterne kom herop, var her meget stille. Men nu kan vi høre dem på lang afstand, når de kommer. De larmer nemlig ret meget de her bikes. Vi kan faktisk høre dem i 10 minutter inden, de finder vej hertil. Det kan være lidt irriterende. Turisterne kender jo ikke vores lokale kultur, og hvis de gør det, så respekterer de den ikke altid. De fleste af beboerne, som bor permanent i landsbyen, opdrætter geder og får, så de står tidligt op. Meget tidligt. Det betyder også, at de vil have en lur midt på dagen, når her, er meget varmt, og dyrene er sat på stald igen. Det forstår turisterne ikke altid. De vågner jo sent efter en glad aften ved strandens barer. Så lejer de en ATV bike og kører herop, ligesom hviletiden er sat ind.
Krakiler
Vi har en krakiler her i landsbyen. Der var en dag, hvor han blev så arrig på en turist, som kom kørende på sin larmende bike. Han var arrig på grund af larmen. Nu var turisten ikke den kløgtigste person, men holdt med motoren kørende lige uden for huset, hvor kødavleren bor. Han ville have slået ham ned, hvis vi ikke havde grebet ind, og forhindret ham i det. Det går ikke. Han må jo tænke på, at det jo er turisten, som eventuelt vil købe nogle af lammekoteletterne, han forsyner tavernaen med. Turisten blev naturligvis forskrækket. Forstod ikke, hvorfor den lokale mand var så rasende. Vi forklarede ham, at det ikke er en god idé at have ATV bikens motor kørende inde i landsbyen i den lokale hviletid. Så hellere lidt leg til haven, ikke?