Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Det var ved at udvikle sig til lidt af et kildent spørgsmål, da en 10. klasse på den skole, hvor jeg er lærer, til vores årlige vinterfest skal opføre en musical, som eleverne i øvrigt selv har valgt i samarbejde med mig, der står for instruktionen.

Sagen er, at der i den pågældende musical skal danses cancan af en gruppe piger, og helt fra starten af vores forberedelser begyndte vi at tale om deres kostumer til den dans. Der er jo tale om piger i cirka 16 års alderen, så der er grænser for, hvor udfordrende man bør lade dem være. Sjovt nok var det ikke pigerne selv, der var specielt blufærdige, men under lidt snak på lærerværelset kunne jeg tydeligt fornemme, at mange af mine kolleger ikke mente, at det ville være passende at lade de unge piger vise deres trusser frem – især ikke da deres forældre og søskende bliver inviteret til at se forestillingen.

Så jeg spekulerede, så det knagede, for selvfølgelig skal pigerne have skørter på, ellers er det jo ikke cancan. Og så fik jeg pludselig den helt rigtige ide: De seks piger skal iklædes stramtsiddende løbetights magen til dem, nogle af dem bruger i gymnastiktimerne. På den måde kan de komme til at se helt ens ud, og de kan spjætte så meget med benene, de har lyst til, uden at det kommer til at virke for udfordrende ved, at de viser deres trusser frem.

Så jeg gik i gang med at endevende mit budget til kostumer, som er lidt stramt. Men lidt penge var der da, så jeg henvendte mig til en forretning, som jeg vidste forhandler Under Armour tights, som jeg har bemærket er et populært brand blandt pigerne. Jeg forestillede mig, at vi måske kunne opnå noget rabat ved, at forretningen blev nævnt som sponsor i vores trykte program.

Det var byens sportsforretning også interesseret i, og indehaveren lovede mig at kontakte sine leverandører af tights med det formål at opnå den bedst mulige aftale for os. Jeg talte med pigerne om projektet, som de syntes var en god ide. Vi snakkede lidt om, hvilken farve vi skulle vælge, og vi blev enige om, at vi nok hellere måtte vælge sorte tights, for vi kunne jo risikere, at en eller flere af pigerne var nødt til at bruge hygiejnebind under forestillingen, og så skjuler et par sorte tights noget bedre end et par hvide.

Indehaveren af sportsforretningen ringede til mig en dag og fortalte, at han havde fået alle tiders gode aftale i stand med sin leverandør af tights af mærket 2XU. Den pågældende grossist ville gå langt ned i pris, og vores lokale sportsforretning ville så slet ikke beregne sig nogen fortjeneste. På den måde kunne vi købe de nødvendige tights til mindre end en fjerdedel af den normale udsalgspris, og det betyder, at mit budget sagtens kan række.

Og da der er tale om rigtige tights til sportsbrug, kan pigerne jo sagtens bruge dem efterfølgende til deres forskellige sportsgrene eller til gymnastik i skolen.

Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook