Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Hold da helt fast, hvor er mange mennesker smålige. Det er jeg blevet mindet om endnu en gang, fordi vi har oplevet en temmelig tilspidset situation på det kontor, hvor jeg arbejder. I den økonomiafdeling, hvor jeg har mit job, er vi otte ansatte, som normalt har et udmærket samarbejde, men en bestemt situation har slået nogle grimme skår i stemningen mellem os.

Det hele startede med, at en af mine kvindelige kolleger, Annelise, fik nogle grimme problemer med sin ryg, efterhånden som hun blev mere og mere gravid. Det er nok ikke så usædvanligt, men vores chef valgte alligevel at bede en repræsentant fra arbejdstilsynet komme og kigge nærmere på hendes arbejdsplads for at sikre, at der ikke var noget galt med den måde, hun sad og arbejdede på.

Resultatet blev, at konsulenten foreslog, at Annelise skulle have en bestemt, ergonomisk kontorstol som denne, og det gik firmaet uden videre med til ud fra den betragtning, at udgiften til sådan en stol nok ville være mindre belastende, end hvis Annelise skulle have en række fraværsdage på grund af smerter i ryggen.

I forvejen har vi rigtigt gode hæve-sænkeborde på kontoret, men vi har da alle sammen hidtil klaret os udmærket med ganske almindelige kontorstole, og vi har faktisk også alle sammen været gode til at skifte arbejdsstilling ved henholdsvis at stå op eller sidde ned. Og vigtigst af alt: Ingen andre end Annelise har tidligere klaget over rygsmerter.

Men så pludselig opstår denne her mærkelige stemning af misundelse, for et par stykker af mine andre kolleger tænkte straks, at når Annelise skulle have sådan en fin stol, så ville de i hvert fald også. Der blev fra en start snakket meget i krogene om det emne, og et par af mine kolleger fremførte flere gange, at selv om de ikke oplevede problemer med ryggen lige nu, så kunne ergonomiske kontorstole jo meget vel betragtes som en forebyggende foranstaltning, der eventuelt kunne forhindre, at de på et senere tidspunkt løb ind i problemer med ryggen.

Så de gik til firmaets sikkerhedsrepræsentant og bad hende gå ind i sagen og fremføre ønsket på det næste møde i samarbejdsudvalget, for de mente bestemt, at det ville være en god ide at satse på forebyggelse i stedet for helbredelse, og de var ikke i tvivl om, at sådan en ergonomisk kontorstol kunne være redningen for dem.

Selv synes jeg, at sådan noget er det rene pjat. De pågældende kolleger har jo aldrig oplevet problemer med ryggen eller andre dele af kroppen, så der er ingen tvivl om, at det er Annelises specielle kontorstol, der har sat det hele i gang.

Men jeg må sige, at firmaets reaktion var meget fin, for det blev efter et møde i samarbejdsudvalget meldt ud, at de, der ønskede det, kunne få en ny stol magen til Annelises. Men der skulle være tale om et forsøg, for hvis de ikke følte sig godt tilpas med den type stol, kunne de bare vende tilbage til deres almindelige kontorstole. Det var bestemt et flot tilbud.

Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook