Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Det kan da godt være, du griner lidt af mig, når jeg fortæller, at det første, jeg tænker på, når jeg hører ordet “laser” er James Bond. Men jeg er jo altså fra begyndelsen af 1960’erne, og dengang jeg var ung, var laser noget futuristisk som primært fandtes i science fiction film. Og i James Bond film naturligvis. I dag er laser en udbredt teknologi – ikke mindst til eksorbitant præcise operationer i øjne. Lidt spooky at tænke på faktisk. Men det virker – det siger min øjenlæge! Og jeg må jo erkende, at det passer.

Fra tykke briller til ingen briller

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med laseroperationer i øjne var vel for en 5-6 år siden, da min gamle skolekammerat Eskild pludselig en dag dukkede op uden de ølglasbundtykke briller, han var kendt for siden sin pure ungdom. Det var pudsigt at se ham uden briller – jeg tror, han har båret tykke briller, siden han var omkring 7-8 år gammel.

Men der stod han – med en pose småkager og et spørgsmål om kaffe på kanden. Og han bar ikke briller, så jeg spurgte ham med det samme, hvad der var sket. Sagen er, at han altid har været en klodsmajor, så hans briller gik meget ofte til, og jeg troede, at det var tilfældet igen.

“Jeg har fået en Lasik øjenlaser operation“, sagde han med et bredt smil, mens han tog overtøjet af og rakte posen med småkager til min datter, der så lige så måbende på Eskild, som jeg gjorde. Laser? Igen tænkte jeg James Bond, men det sagde jeg nu ikke noget om. Jeg spurgte i stedet mere ind til hans operation, der jo ganske tydeligt havde ændret hans liv.

Øjenhospital

Eskild berettede om, hvordan han i lange aftener havde siddet og læst alt, hvad han kunne finde, om de såkaldte LASIK operationer, der udføres for at genskabe det oprindelige syn hos mennesker. Og han fortalte om de mange udenlandske klinikker, der markedsfører sig til danskere med trang til at smide brillerne.

Han følte sig aldrig rigtig tryg ved nogen af de tilbud, der var om “billige lasik behandlinger” i det gamle Østeuropa. Eller i Sverige for den sags skyld. Eskild har altid haft et ganske anstrengt forhold til broderfolket på den anden side af sundet faktisk. Sverige kan han godt lide – der er bare for mange svenskere der, som han siger.

Han valgte til sidst at betale lidt mere og lade sig operere på et øjenhospital i Charlottenlund – OHD.DK, og det valg viste sig at være det helt rigtige. Allerede efter få dage var hans syn normalt, og de mange år med briller var en saga blot.

Småkagerne? Åh ja – de var sgu gode!

Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook