Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Jeg var egentlig indstillet på, at jeg ikke skulle have en ny smartphone i år – men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. Er det ikke sådan man siger? Sagen er i hvert fald den, at jeg en dag fik den nye iPhone 6 Plus i hænderne, og der var jeg solgt. Jeg er en høj fyr, og jeg har altid haft problemer med størrelsen på ældre iPhones; simpelthen fordi de var for små til mine hænder. Men med den nye iPhone 6 Plus var mine kvaler ovre – endelig en telefon, der passede til mig og mine store hænder.

Og lad mig bare starte med at fortælle dig: jeg er ovenud lykkelig for min iPhone 6 Plus. Den store skærm passer mig perfekt, og jeg synes, at det giver en masse god plads til apps og meget mere. Derudover så er processoren jo bare formidabel, og det hele går utrolig stærkt. Men for at være ærlig, så er det faktisk kameraet, der har overrasket mig mest. Jeg har ellers aldrig interesseret mig for den slags, men jeg er helt blown away.

Kameraet på iPhone 6 Plus tillader dig nemlig at optage film i slow motion, og for en nørd som mig, er det bare skønt. Jeg har allerede brugt alt for mange timer på at lege med den funktion, og det er blevet til en masse sjove hjemmevideoer. Hvis du er til den slags, så vil jeg kraftigt anbefale dig at prøve den nye iPhone 6 Plus.

Beskyttelse af min iPhone

Men prisen på den nye iPhone 6 Plus er jo noget høj, hvorfor jeg hurtigt fik investeret i et iPhone 6 Plus cover. Jeg vil for alt i verden undgå, at den skal en tur til reparation. Det tror jeg næsten ikke, at jeg har råd til.

Jeg valgte et moderne og smart cover til iPhone 6 Plus i farver. Det tilfører lidt ekstra personlighed, samtidig med at det beskytter min iPhone. Jeg kan nu roligt gå med den på gaden, uden at frygte for dens liv. Der skal slutteligt lyde en stor anbefaling til iPhone 6 Plus herfra.

Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook