Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Det som nogle måske i starten så som en sjov gadget eller i bedste fald måske bare som en kortvarig dille, nemlig e-cigaretten, har efterhånden for alvor indtaget markedet. E-cigaretten har taget store markedsandele og ser bestemt ikke ud til at være på vej væk. Tværtimod ser det ud til, at e-cigaretterne står stærkere på markedet end nogensinde og brugerne virker ovenud tilfredse med produkterne.

Flere fordele ved e-cigaretterne

Brugernes tilfredshed skyldes nok flere ting. En af de åbenlyse fordele ved e-cigaretterne er økonomien. Der er nemlig en del penge at spare ved at dampe på en e-cigaret frem for at ryge på almindelige tobakscigaretter. Herudover generer brugen af e-cigaretterne hverken rygerne selv eller deres omgivelser i samme grad som tobakscigaretter – en anden god grund til at anvende e-cigaretter.

Endnu en fordel, som ofte nævnes i forbindelse med de elektroniske cigaretter, er sundhed. Det hævdes nemlig, at brugen af e-cigaretter ikke er nær så sundhedsskadelig, som det er at ryge tobakscigaretter. Men dette er nok en påstand, som indtil videre må have lov at hænge lidt i det uvisse. Langtidsvirkningerne ved at dampe på e-cigaretter er nemlig endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt. Og der går nok et godt stykke tid endnu, før der er foretaget nok undersøgelser til, at denne påstand enten kan enten understøttes eller afvises.

E-cigaretter handles primært på nettet

E-cigaretter handles primært på nettet. Eller sådan har det i hvert fald været siden salget af e-cigaretter rigtig tog fat. Men flere og flere fysiske butikker har dog også fået øjnene op for det store marked, som salget af e-cigaretter efterhånden udgør. Men indtil videre er det fortsat handlen på nettet, som præger e-cigaret markedet. Og butikker som eksempelvis smartsmoke.dk ser ud til fortsat at have et fornuftigt eksistensgrundlag et godt stykke ud i fremtiden. Selv om salget af e-cigaretter og tilbehør må betragtes som en udpræget niche, hvor der efterhånden er ved at komme stor konkurrence, er der dog så stort et marked for både selve e-cigaretterne og væsken, den såkaldte e-væske, som skal fyldes i dem, at der er nok for butikkerne at se til.

E-cigaretter som rygestop middel

Der har været forsøgt mange ting, for at hjælpe tobaksrygerne af med deres rygeafhængighed. Ting som nikotintyggegummi, nikotinplastre, hypnose og flere andre lignende metoder. Og alle disse metoder har bestemt haft deres succes’er, om end ingen af tingene kan siges at være den endegyldige metode til at komme tobaksrøgen til livs. Nogle af metoderne har virket godt for nogle mennesker og andre metoder har virket for andre. Men rigtig mange rygere har ikke fundet hjælp i de eksisterende rygestopmetoder til at kvitte smøgerne. Men måske kan e-cigaretten være det helt store rygestopmiddel, som vi har ledt efter? I hvert fald ser det ud til, at rigtig mange mennesker ar held til at kvitte tobakscigaretterne ved at gå over til e-cigaretter. Om det så i det lange løb viser sig at være et godt skifte, må tiden og flere studier af e-cigaretternes langtidsvirkning vise. Men mange mener, at perspektiverne er lovende og at e-cigaretter er det hidtil bedste bud vi har set som rygestopmiddel.

 

 

Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook