Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook

Forleden fik jeg et spørgsmål fra en af de kunder, der hyppigt køber computere og andet udstyr hos os – en kær og gammel kunde med et stort budget hos os. Spørgsmålet gik i al sin enkelthed ud på: “Hvilket firma, der arbejder med søgemaskineoptimering, er det ældste i Danmark?”.  Umiddelbart var svaret snublende nært, da vi ved, at firmaet deMib.com blev etableret som det første i Danmark. Men lidt research på emnet gav alligevel et andet svar.

Det viser sig nemlig, at ejeren af dette firma i dag er blevet direktør i et andet og helt nyetableret firma, hvilket naturligt skubber det hidtil næstældste SEO firma op på førstepladsen som det firma, der i flest år har arbejdet med søgemaskiner i Danmark: Concept Interest ApS med adresser i både Aars og i Florida, USA.

1999 var starten

Det er den kendte forfatter og søgemaskinespecialist Thomas Rosenstand, der tegner Concept Interest udadtil, når det handler om SEO. Og de første opgaver af den art blev udført i midten af 1999, hvilket altså betyder, at firmaet har 15 års erfaring med at optimere hjemmesider og webshops til mere salg og højere placeringer i søgemaskiner. Dette gør firmaet til det ældste og mest erfarne i branchen.

Læg dertil, at Concept Interest i modsætning til store dele af resten af branchen kører med en yderst fornuftig økonomi og kontinuerlige overskud. Faktisk har firmaet en såkaldt “Silver Tripple A” rating fra Dun & Bradstreet – det eneste SEO firma i Danmark med en så høj kreditvurdering.

Hvad betyder det for kunder?

For firmaets kunder har det selvsagt stor betydning, at der er tale om et solidt firma, der ikke lige lukker i morgen. Og lad os lige dvæle ved det faktum, at i et så konkurrencepræget marked er der kun én mulig forklaring på en solid økonomi: At der udføres godt arbejde – kontinuerligt og med effekt for de kunder, der køber deres services.

Geografisk placering?

Firmaet har hjemmeadresse i Nordjylland, men rent fysisk befinder SEO eksperten sig i det sydlige Florida, hvor han har holdt til siden slutningen af 2009. Her fra arbejdes der med primært danske virksomheder, og først og fremmest tilbydes hjælp til bedre placeringer i søgemaskiner.

Da virksomheden har et yderst forgrenet netværk af freelancere og områdespecialister, sker meget af arbejdet i samarbejder mellem tekstfolk, konverteringsspecialister, programmører og designere med særlige kompetencer i sælgende webdesign. Modsat en del andre i branchen er der ikke nogen ambitioner om vækst eller udvidelser af medarbejderstaben. Tværtimod faktisk – virksomheden downsizede i 2008 / 2009 fra over 15 medarbejdere til 3. Opgavemængden er dog uændret, og de tidligere medarbejderes opgaver udføres i dag af de nævnte områdeeksperter.

 

Share on Google+Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook